Skummende fadøl, autentisk mad og festlig hornmusik

oktoberfest-968232_1920.jpg

Hvert år rejser mere end 6 millioner mennesker årligt afsted for at opleve den stolte tyske tradition – Oktoberfest. I år har vi flyttet festen til Nyhavn.

Den 2. oktober holder Nyhavns Færgekro et brag af en oktoberfest. Glassene vil blive fyldt med skummende fadøl og maden er inspireret af de tyske nationalretter. Tyrolertrunten Tyrola vil sørge for gak og løjer, mens I spiser. Efter maden spiller Tyrolerband op til dans og fællessang med alt fra original tyrolermusik til pophits i tyrolerfortolkninger. Festen starter kl. 16.00 og fortsætter hele natten…

Historien om Oktoberfest

Vidste du at traditionen bag Oktoberfest stammer tilbage fra 1810 og opstod på grund af et bryllup i München.  Brylluppet mellem den tyske kronprins Ludwig og prinsesse Therese som skulle fejres den 12. oktober 1810. I forbindelse med brylluppet blev der afholdt et stort hestevæddeløb foran Münchens bymur og fordi dette bragte befolkningen stor glæde, blev det besluttet at det skulle gentages hvert år i oktober og det blev startskuddet til oktoberfest, som vi kender det.

oktoberfest-968235_1920.jpg

Siden det 19. århundrede har festen udviklet sig til at blive verdenskendt og nu er oktoberfest i München verdens største øl- og folkefest. Den er også blevet forlænget, så den hvert år starter i midten af september og varer til starten af oktober. 

Det rette outfit

Når man deltager i oktoberfest er der en helt bestemt påklædning, som man ikke kan undgå at få øje på – nemlig: Lederhosen og Dirndl. Det er de traditionsrige sydtyske og østrigske folkedragter. Dirndl bliver også kaldt Heidi-kostume herhjemme. Tyrolertøjet er en stor del af den tyske folkefest og det er med til at skabe stemningen af at sidde i et øltelt. Så find dit bedste tyroleroutfit frem til festen i Nyhavns Færgekro.

Underholdning           

Det ville ikke være en rigtig oktoberfest uden fuld smadder på underholdningen. Nyhavns Færgekro har fundet to stærke bud på, hvordan I kan blive taget med til et øltelt i Tyskland.

Tyrolertrunten Tyrola

Festen når nye højder når den vilde og vovede Tyrolertrunte Tyrola svinger skørterne. Hun sætter fut i festen, når hun blander stand-up, jodlen, sang og sjove konkurrencer. Hun er et vildt sus fra alperne, der får alle gæster med til spas og løjer. 

Tyrolerband 

Der bliver skruet helt op for alpemusikken når Tyrolerband og spiller op til dans og fællessang. Tyrolerband giver publikum en unik helhedsoplevelse af oktoberfest med et varierende repertoire, autentisk tøj og østrigske indslag med koklokker, schuhplattler og alpehorn.                  

Tholstrup