EM på storskærm, stegt flæsk og store fadøl

11. juni - 11. juli.png

I denne uge starter for manges vedkommende sommerens højdepunkt, EM i fodbold. 51 kampe, 4 i København, 3 danske kampe i det indledende gruppespil.

I Nyhavns Færgekro går de all in på EM og viser alle 51 kampe på to storskærme - en på hver af restaurantens to etager. De har ligeledes lavet en særlig menu, som kan nydes uden kniv og gaffel, så der er plads til at huje eller hælde fadøl ned med den ene hånd.

Der bliver selvfølgelig pyntet op til lejligheden og de unge værter/værtinder står klar med brændevin og sjusser til de ekstra tørstige.

Er du i tvivl om, hvilke kampe, du skal se, og hvornår de bliver spillet, kan du altid kigge ind på Nyhavns Færgekros hjemmeside. Her finder du en overskuelig liste over alle kampene med dato, klokkeslæt og gruppenumre. Her kan du også se EM-menuen, som byder på klassisk dansk bøfsandwich og noget helt nyt: Stegt flæsk som snack med persillesovsdip.

BS_2.jpg
Stegflæsk_snack.jpg

Der er adgang for alle, og du behøver ikke bestille bord i forvejen. Men kom i god tid og varm op, så du er sikret en plads til kampen.

Olé olé olé olé!!



Tholstrup