Det store søndagskagebord i Peder Oxe

Hvordan ser din søndag ud?

Plejer det at være Netflix og take away eller er det en praktisk dag med vasketøj og hovedrengøring?

Vi har et bedre bud, nemlig en anledning til at forkæle dig selv. Det store søndagskagebord er tilbage i Peder Oxe.

Hver anden søndag fra  den 27. februar disker vores dessertkokke op med  søde sager i lange baner. Dit kagehjerte smelter med garanti og du må spise lige så meget, som du har lyst eller plads i maven til med udsigt over det charmerende Gråbrødretorv.

Kagebordet frister med hjemmebag så som årstidens tærter, lagkager, tørkager, flødekager og naturligvis Peder Oxes  legendariske Rubensteinerlagkage. Så uanset om du elsker de traditionelle kager eller er på jagt efter nye smagsoplevelser, må du ikke snyde dig selv for en søndag eftermiddag med delikate og velsmagende konditorkager.

Tholstrup