Kompasset søger værter og værtinder med lederpotentiale

Engagerede og servicemindede værter og værtinder søges til restaurant kompasset i Nyhavn

Brænder du for at møde nye mennesker, give service i verdensklasse og være omgivet af skønne kollegaer? Og drømmer du om en dag at blive leder? Så er et job i Kompasset lige noget for dig.

Vi søger lige nu smilende kolleger med lederpotentiale, der har lyst til at være en del af vores team, og som brænder for at servicere vores dejlige gæster. 

OM KOMPASSET

I Kompasset er missionen at skabe måltidsoplevelser med smørrebrød og øl i centrum. På kortet finder du et stort udvalg af moderne fortolkninger af dansk smørrebrød. Vi tager udgangspunkt i gammeldags tilberedningsmetoder, men med nye smagssammensætninger, der overrasker, og hvor smagen er i højsædet. Alt er lavet fra bunden med gode, friske råvarer - selv vores store udvalg af hjemmelavede brændevine. Om aftenen serverer vi foruden smørrebrød også varme retter såvel som desserter og snacks.

Du vil blive en del af et ungt team af tjenere og kokke, som brænder for at skabe magiske øjeblikke for vores gæster. Din erfaring er ikke så afgørende, men det er vigtigt, at du er udadvendt, nysgerrig og interesseret i mad og vin. Alle nye værter og værtinder gennemgår en grundig oplæring.

Du får et sjovt og anderledes job, hvor to dage aldrig er ens. Derudover bliver du en del af et team, der brænder for at skabe en helt særlig oplevelse for vores gæster, mens vi har det sjovt.

OM DIG

  • Du er nysgerrig, åben og har lyst til at møde nye mennesker

  • Du vil gå ekstra langt for at sikre den optimale oplevelse for vores gæster

  • Du arbejder struktureret - også med tempo på

  • Du er positiv, udadvendt og smilende

  • Du har lederpotentiale og kan lide at have ansvar

VI TILBYDER

  • Engagerede kollegaer i et team, der arbejder professionelt og samtidig har det sjovt

  • Grundig uddannelse og oplæring

  • Mulighed for at besøge alle vores 9 restauranter med personalerabat

  • En arbejdsplads i indre København i det hyggelige Nyhavn

Send din ansøgning, CV og et vellignende billede afsted til Christina Dyg: cd@tholstrup.dk, hvor du skriver ”ansøgning” i emnefeltet.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Kompasset er en del af Tholstrup, en familieejet virksomhed grundlagt i 1972 af Peter Tholstrup. Fælles for Tholstrups meget forskellige restauranter er en passion for kvalitet, en kærlighed til årstidens råvarer og en dyb respekt for værdien i at nyde et måltid med andre mennesker.