Restaurantchef til simpleRAW

KVALITETSBEVIDST, MADGLAD OG SERVICEMINDED RESTAURANTCHEF. 

simpleRAW, en vegansk restaurant beliggende i hjertet af København, søger restaurantchef på fuldtid.

simpleRAW udsprang oprindeligt af RAW-tankegangen. I dag serverer vi mad uden konserveringsmidler, tilsætningsstoffer, farvestoffer, sukker, mælkeprodukter og gluten. Maden er skabt af medarbejdere med stor viden og entusiasme inden for vegansk gastronomi.

Alle retter på menukortet er veganske og glutenfri og flere af dem er raw.

 Vi søger en restaurantchef, som vil være med til at lede personalet og give vores gæster en oplevelse ud over det sædvanlige både i vores restaurant, ved selskaber og catering.

DIN HOVEDFUNKTION
Hovedfunktionen er 85 % daglig og direkte ledelsesmæssig drift i uniform og 15 % administrative opgaver. Restaurantchefen påtager sig det fulde ansvar og ejerskab for sin restaurant. Restaurantchefens mindset er: ’Det er MIN restaurant’.


DIN DAGLIGDAG I simpleRAW
- At lede og udvikle teamet – herunder både køkken og gulv

- At udvikle restaurantens koncept og følge og efterleve budgetter

- At tage sig godt af alle vores gæster.

- At holde et højt serviceniveau, også når der er travlt.

- At bidrage aktivt til et godt samarbejde og en glad omgangstone.

 
HVEM ER DU?

- Du har erfaring med ledelse
- Du har økonomisk forståelse

- Du er udadvendt, empatisk og elsker at yde god service

- Du er interesseret i plantebaseret gastronomi

- Du er nysgerrig af natur og har en positiv indstilling til tilværelsen

- Du kan arbejde selvstændigt og i et højt tempo

- Du taler dansk og har gode kommunikative egenskaber

 
VI TILBYDER DIG:

- Oplæring og uddannelse – vi klæder dig på til jobbet, så du behøver ikke at have erfaring fra lignende jobs.    

- Søde kolleger i et ungt, positivt miljø, hvor vi arbejder effektivt og har det sjovt.

- Arbejde i en succesrestaurant, hvor der er tryghed og ordnede forhold for medarbejderne.

- En spændende og varieret hverdag i dejlige omgivelser. 

En skriftlig ansøgning og cv med vellignende billede sendes pr. mail til ch@tholstrup.dk mærket ’ansøgning’ i emnefeltet.  

Se mere om simpleRAW på vores Facebook-side og på Instagram.