Nu springer studenterne ud! Vi fejrer med bobler til alle...

Der udklækkes cirka 50.000 af dem årligt. Man genkender dem på huen, lugten af humle og det høje humør. Vi glæder os til at fejre de smukke unge studenter, når de om lidt spreder liv og glæde i gaderne.

Vi er klar med Champagne, når du viser huen frem!

Vi er klar med Champagne, når du viser huen frem!

Hos Tholstrup har vi fejret studenter siden 70’erne. Traditionen tro serverer vi bobler på husets regning i hele studenterperioden til alle med studenterhue på. Vi stempler selvfølgelig også huen, som vi plejer.

Hos Peder Oxe, Bøf & Ost og Huks Fluks på Gråbrødretorv serverer vi Champagne, mens SimpleRAW byder på et økologisk glas bobler. De serverer også økologiske bobler på Cap Horn i Nyhavn og Champagne i Zeleste, Nyhavns Færgekro og Kompasset.

Bobler til alle hue-nuancer

Den klassiske studenterhue er stadig rød. Er du fan af alt det med klassiske traditioner, er det perfekt at besøge Gråbrødretorv. Her kan du tage hue-billeder foran nogle af Københavns ældste bygninger.

Har du læst HF, HHX eller HTX, får du en blå studenterhue - perfekt til et maritimt tema og et glas bobler ved vandet i det charmerende Nyhavn.

De mere erhvervs-baserede uddannelser har også deres egne huer. Frisørens er lyserød, pædagogens lilla og landmandens og gartnerens grøn. Støder du på en hue i stribet lilla, blå og lyserød har du en student fra STU, som er en særligt tilrettelagt uddannelse for unge med særlige behov. Hos os er der bobler til alle nuancer !

Huen som et blankt lærred klar til dit personlige præg.

Huen som et blankt lærred klar til dit personlige præg.

Hos studenterhuespecialist C.L. Seifert har du også mulighed for at designe din helt egen hue. Du køber simpelthen en “tom” hue og designer den via deres hjemmeside. Her kan du også udover 19 forskellige uddannelses-huer købe en bæredygtig hue og en hue, som er 100 % vegansk. De to sidstnævnte passer perfekt til et glas økologiske bobler i vores veganske restaurant SimpleRAW eller den økologiske i Nyhavn, Cap Horn.

Besøg C.L. Seiferts hjemmeside her.

Nye huer, nye traditioner

Traditionen med studenterhuen startede i 1850’erne. I begyndelsen var den sort, men farverne skiftede til rød og hvid, som symboliserede det danske flag. Dengang var det helt normalt at bære huen, indtil man blev kandidat fra universitetet. I dag udsættes huerne for en række strabadser så som Roskilde Festival og øl-stafet, som giver huerne en kortere levetid. Men der er stadig regler og traditioner forbundet med den. Nedenfor har vi samlet nogle af dem.

Regler og traditioner for studenterhuen

  • Studenterhuen må først komme på efter sidste eksamen – ellers bringer det uheld.

  • Studenterne med det mindste og største hattemål giver en kasse øl til klassen.

  • Studenterne med det højeste og laveste karaktergennemsnit giver en kasse øl til klassen.

  • Den afsluttende eksamenskarakter skrives i midten af huen.

  • Studiekammerater skriver en hilsen eller autograf inde i huen.

  • Skriver en person i feltet i midten af huen, bliver denne person gift med hattens ejermand.

  • Navnet på studentens kæreste skrives ved siden af den sidste eksamenskarakter.

  • Venner eller veninder skal bide i den sorte skygge, så det sætter et aftryk – det bringer held.

  • Hvis studenten kaster op efter indtagelse af alkohol, giver det et hak i den sorte skygge.

  • Blandt andet skal der klippes en trekant i studenterhuens svedrem, hvis man ser solopgangen efter en fest. Samt en firkant, hvis man tømmer en kasse øl i løbet af 24 timer.

  • Hvis øllen ikke kan holdes inde, og der bliver "lækket" i bukserne, skal der drikkes øl af studenterhuen.

Alle billeder af huer er venligst udlånt af C.L. Seifert.