2 nye tiltag hos simpleRAW

Åbning af den hemmelige gårdhave

I en lille baggård bag simpleRAW på Gråbrødretorv gemmer sig en særlig lille lysplet. Skjult mellem de fredede bygninger fra 1700-tallet, okkergule vægge og bindingsværk er simpleRAWs personale i fuld gang med at gøre Københavns måske mindste gårdhave klar til åbningsfest. Fra fredag den 7. juni vil gårdhaven nemlig være åben for restaurantens gæster, der kan nyde de veganske specialiteter i helt nye omgivelser.

“Formålet med at åbne gårdhaven op for vores gæster er at skabe en form for picnic-stemning inde midt i byen. Gårdhaven har en helt særlig, intim stemning perfekt til en romantisk aften for to eller et privat selskab”, fortæller Oliver Blomqvist, chefkok hos simpleRAW.

simpleRAW

Hvor og hvornår

Fredag den 7. juni kl. 17-19
simpleRAW
Gråbrødretorv 9
1154 København K
info@simpleraw.dk
+45 35 35 30 05

☀️Solen vil forhåbentlig skinne ned på os fra oven - men hvis ikke vejret er med os, sørger vi selvfølgelig for pavilloner. Skulle du få lyst til en bid mad efterfølgende, har vi i dagens anledning gode priser på vores burger og vores 3-retters aften-menu🍴

www.simpleraw.dk

Inspirations-dage i gårdhaven

Den ny-indviede gårdhave skal i sommerhalvåret danne ramme om en række inspirations-dage. Den tredje tirsdag i hver måned udforsker vi et gastronomisk tema. Der bliver kun sat 16 billetter til salg hver gang. Det er nemlig det antal, der kan være i den lille gårdhave. Første gang bliver tirsdag den 18. juni, hvor temaet er: Bæredygtig grøn tapas - spansk tapas på vegansk manér. Glæd dig blandt andet til:
Gazpacho, ensaladilla rusa, tempeh ”kød”-boller i tomatsauce, patatas bravas med aioli, grillede padron-peber, ristet aubergine med balsamico og mynte, tortilla og pinchos.

Bæredygtig grøn tapas i gårdhaven

Tirsdag 18. juni kl. 18
300 kr. (ex billetgebyr)
Køb billet